Kviklån til studerende

Som studerende kan du godt få et kviklån, men det er sjældent det smarteste sted at starte. Et kviklån er et lille, dyrt forbrugslån med kort løbetid, og en SU-økonomi er stram. Derfor bliver du typisk kun godkendt til et mindre beløb, og renten er ofte høj. Det billigste lån til studieliv er næsten altid statens eget SU-lån.

På denne side ser vi på, hvad et kviklån egentlig er for en studerende, hvordan SU spiller ind i kreditvurderingen, og hvor meget du realistisk kan låne. Vi går også grundigt igennem SU-lånet, fordi det er den mulighed, de fleste overser, og fordi det i de fleste tilfælde er langt billigere. Når du har overblikket, kan du udfylde formularen og se dine konkrete muligheder. Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Kan man få et kviklån som studerende?

Ja. Der er ikke noget i loven, der forhindrer en studerende i at optage et lån, så længe du er fyldt 18 og myndig. Du kan ansøge online på samme måde som alle andre, og din SU tæller med som indkomst hos mange udbydere, fordi det er en fast månedlig udbetaling.

Men at du kan, betyder ikke, at du let bliver godkendt.

En udbyder skal lave en kreditvurdering, før de låner dig penge. De ser på din indkomst, dine faste udgifter, og om der er nok tilbage hver måned til at betale af på et lån. Og lige der står mange studerende svagt. SU er en lav indkomst, og når husleje, mad, transport og abonnementer er betalt, er der ofte ikke meget plads i budgettet. Det er hovedgrunden til, at studerende typisk kun godkendes til mindre beløb, og til at renten ofte er højere, end den ville være for en med fast fuldtidsjob.

Har du et studiejob ved siden af din SU, ser billedet bedre ud. En ekstra indtægt, selv en deltidsindkomst, gør dig mere robust i udbyderens øjne, fordi den viser, at du har mere at afdrage med. Kan du dokumentere den, styrker det din ansøgning mærkbart.

SU-lån eller kviklån: hvad er forskellen?

Det her er den vigtigste skelnen på hele siden, så lad os tage den ordentligt. SU-lån og kviklån lyder måske ens, men de er to vidt forskellige ting, og forskellen kan betyde mange tusinde kroner for din økonomi.

SU-lånet, eller statens uddannelseslån, er et lån du optager gennem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen sammen med din SU. Det er bygget til netop den situation, du står i: du læser, din indkomst er lav, og du skal kunne klare hverdagen, indtil du er færdig. Renten er lav, mens du læser, du betaler ikke skat af beløbet, og du begynder først at afdrage året efter, du er færdig med din uddannelse. Du kan låne et fast beløb oven i din SU hver måned, og du bestemmer selv, om du vil tage hele beløbet eller kun en del.

Et kviklån er noget helt andet. Det er et privat forbrugslån, du tager hos en kommerciel udbyder. Pengene kommer hurtigt, men løbetiden er kort, og prisen er høj. Du begynder at afdrage med det samme, og den samlede ÅOP er typisk markant højere end på et SU-lån. Det er hverken bygget til en studieøkonomi eller til en lang tilbagebetaling.

Med andre ord: SU-lånet er billigt og tålmodigt, kviklånet er dyrt og hurtigt. Skal du dække noget, der hænger sammen med dit studieliv, så er SU-lånet i de fleste tilfælde det rigtige sted at kigge først. Et kviklån giver først mening, hvis du står med en mindre, akut udgift og kan betale den tilbage hurtigt igen.

Tæller SU som indkomst, når jeg vil låne?

Ja, hos mange udbydere gør den. SU er en fast, forudsigelig udbetaling hver måned, og det er præcis den slags stabilitet, en udbyder leder efter, når de skal vurdere, om du kan betale et lån tilbage. Så du bliver ikke automatisk afvist, bare fordi din indkomst hedder SU og ikke løn.

Det afgørende er ikke, hvad indkomsten hedder, men hvor meget der er tilbage, når dine faste udgifter er trukket fra. Udbyderen regner på dit rådighedsbeløb, altså det beløb du har til rådighed, efter husleje, forsikringer, transport og andre faste poster er betalt. Er der kun lidt tilbage, godkender de et lille lån eller siger nej. Er der mere luft, fordi du for eksempel deler husleje eller har et job ved siden af, kan du komme længere.

Nogle udbydere har et udtrykkeligt krav om en bestemt årlig minimumsindtægt, og dem kan du som studerende have svært ved at opfylde på SU alene. Andre stiller ikke det krav og ser i stedet på hele dit budget. Det er en af grundene til, at det kan betale sig at se flere muligheder frem for at søge ét tilfældigt sted og blive afvist.

Hvor meget kan en studerende låne?

Der findes ikke et fast loft for, hvad en studerende kan låne. Det afhænger af din samlede økonomi. Men i praksis bliver de fleste studerende godkendt til mindre beløb, fordi indkomsten er lav. Et par tusinde kroner og op til omkring 10.000 kr. er det mest realistiske, hvis SU er din eneste indtægt.

Vil du låne mere, stiger kravene. Større lån forudsætter som regel dokumenteret indkomst ud over SU, og nogle udbydere vil bede om en kautionist, altså en der hæfter for lånet, hvis du ikke kan betale. For de fleste studerende er det dog ikke et stort beløb, der er brug for. Det er typisk en konkret, afgrænset udgift: en computer der gik i stykker midt i eksamenslæsningen, et depositum til et kollegieværelse, en tandlægeregning eller en flybillet hjem.

Tænk på beløbet ud fra, hvad du reelt kan betale tilbage på din SU, ikke ud fra hvad du måske kan blive godkendt til. Det er to forskellige ting. Et lille lån, du afvikler hurtigt, koster mindre i kroner og fylder mindre i en i forvejen stram økonomi. Vil du se, hvad et bestemt beløb betyder i månedlig ydelse, kan du regne på det med en låneberegner, før du søger.

Hvad koster et kviklån, og hvorfor er prisen vigtig for en studerende?

Prisen på et lån måles i ÅOP, de årlige omkostninger i procent. Tallet samler renter og alle gebyrer i ét tal, så du kan sammenligne to lån, der ellers ser helt forskellige ud. Kviklån har typisk høj ÅOP. Det skyldes regnestykket: et lille beløb over kort tid får procenten til at se voldsom ud, selv når kronebeløbet er til at overskue.

For dig som studerende er prisen ekstra vigtig, netop fordi din økonomi er stram. Når der ikke er meget luft i budgettet i forvejen, kan selv en mindre ekstraregning til renter og gebyrer vælte læsset. Et lån, der løber løbsk, mens du læser, kan følge dig længe og lægge sig som en bremse på din økonomi, lige når du er ved at komme ud på den anden side af studiet.

Kig derfor altid på den samlede tilbagebetaling i kroner, ikke kun på ÅOP. To lån med samme ÅOP kan koste vidt forskelligt, alt efter beløb og løbetid. Husk også, at du har 14 dages fortrydelsesret på et forbrugslån, og at du altid må indfri lånet før tid, hvis du får luft i økonomien. ÅOP og vilkår afhænger af udbyderens kreditvurdering af netop dig.

SU-lånet bør være dit første stop

Hvis du tager én ting med fra denne side, så lad det være denne: undersøg SU-lånet, før du tager et kviklån. Det er statens eget lån til studerende, og det er svært at slå på pris. Renten er lav, mens du studerer, og du betaler ikke skat af pengene, som du gør af din SU. Du afdrager først, året efter du har afsluttet din uddannelse, så du belaster ikke din økonomi, mens du står midt i den.

Du søger SU-lån samme sted, som du søger din SU, og du kan justere undervejs. Har du brug for ekstra luft i en periode, kan du tage det fulde månedlige beløb. Går det bedre, kan du skrue ned igen eller helt lade være. Den fleksibilitet er svær at finde hos en privat udbyder, hvor lånet ligger fast, fra du skriver under.

Der er selvfølgelig et forbehold. SU-lånet er stadig et lån, der skal betales tilbage, og det kan vokse sig stort over flere studieår. Så lån heller ikke her mere, end du har brug for. Men sammenlignet med et kviklån er SU-lånet i langt de fleste tilfælde den billigere og mere ansvarlige vej, når det handler om at få en studieøkonomi til at hænge sammen.

Læg et budget, før du låner

Før du overhovedet overvejer at låne, så brug en eftermiddag på et budget. Det lyder kedeligt, men det er det enkleste værktøj til at finde ud af, om du faktisk har brug for et lån, og hvor stort det i givet fald skal være.

Skriv ned, hvad du får ind hver måned: SU, eventuelt studiejob, boligstøtte og andre tilskud. Skriv derefter ned, hvad der går fast: husleje, el, internet, transport, forsikring, abonnementer og mad. Det, der er tilbage, er det, du har at leve for, og det, du eventuelt kan bruge på at afdrage et lån. Kan du ikke få en månedlig ydelse til at passe ind i det beløb, er lånet for stort.

Tit afslører budgettet, at problemet ikke er et akut behov for et lån, men nogle faste udgifter, der er vokset sig for store. Et abonnement her, en for dyr bolig der. Det er ikke altid sjovt at se i øjnene, men det er billigere end at låne sig ud af det. Og når et lån faktisk er den rigtige løsning, hjælper budgettet dig med at låne det rigtige beløb i stedet for det maksimale, du kan blive godkendt til.

Billigere alternativer til et kviklån

Et kviklån er ikke det eneste, du kan gribe til som studerende. Inden du søger, så overvej de muligheder, der ofte er både billigere og mindre stressende:

• SU-lån. Statens uddannelseslån med lav rente og afdrag først efter studiet. Næsten altid det billigste valg til studieliv.
• Et studiejob. Selv nogle få timer om ugen giver luft i budgettet og styrker samtidig din økonomi på sigt.
• En lille buffer. Har du mulighed for at lægge bare lidt til side hver måned, undgår du at skulle låne, næste gang en uventet regning dukker op.
• Hjælp fra familien. Et rentefrit lån fra forældre eller en betalingsaftale er ofte billigere end et kviklån, hvis du laver en klar aftale.
• En betalingsaftale. Skylder du allerede penge et sted, kan du tit lave en afdragsordning direkte med den, du skylder, frem for at tage et nyt lån.

Ender du alligevel med, at et lån er nødvendigt, så sammenlign flere udbydere, før du vælger. Forskellen i ÅOP kan være stor fra sted til sted, og det første tilbud er ikke nødvendigvis det bedste. Du kan se flere muligheder samlet ved at udfylde formularen her på siden.

Når et kviklån alligevel er den rigtige løsning

Der findes situationer, hvor et kviklån faktisk giver mening for en studerende. Det er, når udgiften er lille, akut og umulig at vente med, og når du ved, at du kan betale den tilbage hurtigt igen. En cykel, der skal repareres, så du kan komme til eksamen. En regning, der ellers ender hos inkasso. Den slags.

I de tilfælde er det enkle ansøgningsforløb og den hurtige udbetaling lånets styrke. Du udfylder en kort ansøgning, underskriver med MitID og har ofte pengene på kontoen samme dag, hvis du søger inden for udbyderens åbningstid på en bankdag. Søger du sent om aftenen eller i weekenden, kan udbetalingen vente til næste hverdag.

Men hold dig til pointen: lille beløb, hurtig tilbagebetaling. I samme øjeblik du begynder at strække løbetiden eller låne for at dække et andet lån, er du på vej ud i noget dyrt. Et SMS-lån med meget kort løbetid er sjældent en god idé på en SU, fordi hele beløbet skal betales tilbage, før du har nået at samle det sammen. Vælg hellere et beløb og en ydelse, der passer til, hvad din SU realistisk kan bære.

Sådan ansøger du som studerende

Selve ansøgningen er enkel og foregår online. Den følger næsten altid de samme trin:

• Vælg dit beløb og en løbetid, der passer til, hvad din SU kan bære.
• Udfyld dine oplysninger og opgiv din indkomst, hvor du tæller både SU og et eventuelt studiejob med.
• Underskriv med MitID, så udbyderen kan bekræfte din identitet og lave kreditvurderingen.
• Få svar, ofte med det samme, og pengene udbetalt til din NemKonto.

Hos os udfylder du blot én formular. Så viser vi dig dine muligheder fra flere udbydere samlet, og du vælger selv, om du vil gå videre. Du kan sige nej hele vejen, og det koster ikke noget at se, hvad du kan.

Lån med omtanke, mens du læser

Studietiden er en periode med lav indkomst, og det er præcis derfor, du skal være ekstra varsom med at stifte gæld. Et lån, du tager nu, kan stå og vente på dig, lige når du er færdiguddannet og skal til at bygge en voksenøkonomi op. Den rækkefølge vil de fleste gerne undgå.

Lån derfor kun det, du reelt har brug for, og kun til noget, du faktisk har brug for. Et lån til en uundgåelig regning er noget andet end et lån til en ferie eller en shoppingtur, du lige så godt kunne have sparet op til. Start småt, betal til tiden, og husk de 14 dages fortrydelsesret, hvis du fortryder. Du opbygger samtidig en positiv betalingshistorik, som styrker dig, næste gang du skal låne til noget større senere i livet.

Kommer du i klemme og kan ikke betale, så vent ikke. Tag fat i udbyderen tidligt, for mange laver gerne en betalingsaftale, hvis du henvender dig, før gælden vokser med rykkergebyrer. Og er gæld ved at blive et større problem, kan en gratis gældsrådgivning hjælpe dig med at få overblik. Det er ingen skam at bede om hjælp, og det er langt billigere end at lade gælden stable sig op.

Skab dig et overblik, før du beslutter dig. Når du har set på SU-lån, lagt et budget og sammenlignet beløb, ÅOP og vilkår, kan du udfylde formularen her på siden og se dine muligheder samlet. Så vælger du selv, hvad der passer til din situation, helt uforpligtende.